Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vi vælger naturen til

Børnene i 100 Meterskoven har en aktiv hverdag ude i det fri. Vi har en naturfaglig profil og er stolte over at bære Det Grønne Flag. Flaget betyder, at vi er certificeret som grøn institution gennem Friluftsrådets mærkningsordning. Flaget er en anerkendelse af de institutioner, hvor børn og voksne er ekstra tætte på naturen omkring os.

 

Trygge naturoplevelser i vuggestuen

I vuggestuen Honningkrukken lærer de små børn at mestre udelivet ved, at vi er ude næsten hver dag året rundt. Vuggestuens centrale placering i Upsalagade på Indre Østerbro giver gode muligheder for at udforske lokalområdets grønne oaser – vi opdager planter og mærker det ujævne terræn i Østre Anlæg, vi oplever fugleliv ved Søerne, og vi mærker sand, vand og vejr på vores dejlige legeplads. Når de mindste får lov til at sanse naturens mangfoldighed i det nærmiljø, som børnene kender, sikrer vi, at de er trygge i deres læring.

 

Børnehavebørn i vild natur

I udflytterbørnehaven Peters Hus danner udelivet og naturen rammerne for al pædagogisk arbejde. Børnehavens store have er udgangspunkt for dagligdagens aktiviteter, og der hvor havens verden stopper, åbner skoven sig som en invitation til eventyr. Vi fanger fisk i søen og undersøger insekter i skovbunden. Vi klatrer op i træer og mærker mos mellem tæerne. Vi tænder bål og smager på planterne i køkkenhaven. Hverdagen på landet giver børnene unikke oplevelser uden for storbyen.

 

Gåtur

Billede: Gåtur i Østre Anlæg
Billede af fisk

Billede: Kontakt med naturen
”Ikke nok med at 100 Meterskoven er omringet af den skønneste natur, forsøger vi også at lade børnene komme helt tæt på, og benytte alle 7 sanser" - Pædagogisk Leder Kristina Cramer Jensen, 100 Meter Skoven